TEGNER PÅ LYSPOSER FOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE..
Lyspose til lysceremoni |
I Horsens, hvor jeg bor, afholder Kræftens Bekæmpelse "Stafet for livet", hvor hovedformålet er, at samle penge ind til forskning i kræft. Du kan læse om det HER.
På dagen... når mørket falde på, skal der være en lysceremoni, hvor alle lysposerne bliver tændt på en gang.
Det bliver et fantastisk smukt syn.
Ideen med lysposerne er, at der vil være mulighed for at købe poser, man selv kan skrive eller tegne på, eller man kan købe nogle, der er dekoreret.
Det er så det jeg er i gang med, sammen med mange andre.
Lysceremonien handler om, at mindes dem, der har tabt kampen mod kræft, eller at støtte dem, der lige nu kæmper deres livs kamp.
Og jeg tror, vi allesammen har, eller har haft, en nær person der skal mindes eller støttes.
ALLE pengene fra salget går UBESKÅRET til Kræftens Bekæmpelse.
Læs mere om lysceremonien HER.
Hvis du bor i Horsens og omegn, kan du også købe lysposerne på følgende dage:
Lørdag d. 12. april kl. 10-14 ved Kubben på Søndergade.
Lørdag d. 17. Maj kl. 10-14 ved Kubben på Søndergade
De kan selvfølgelig også købes på selve dagen, for "Stafet For Livet", d. 23. Maj.
Alle dagene vil der, udover de færdige poser, være farver, blyanter og andet til rådighed, så du selv kan dekorerer din pose.
Forside og bagside af lyspose. |
På alle poserne har jeg skrevet lidt på bagsiden. Her forside og bagside af lyspose |
Her med den smukke tekst fra en sang med "Danser med drenge". |
Wishes can come true |
I denne pose har jeg lavet en masse små huller med en nål. Tror det kommer til at se super godt ud, når der kommer lys i posen. |
Her der der også mange små huller i stjernen. |
KÆRLIGHED... |
Jeg er meget taknemlig for, at kunne gøre en forskel på denne måde, og kan kun opfordre alle i Horsens og omegn, til at møde op til ceremonien.
Det bliver utrolig smukt, og jeg ved det vil røre mig dybt.
Hvis du vil finde ud af hvornår der afholdes " Stafet for livet" og "Lysceremoni" nær dig, kan du tjekke det HER.
Vil du se flere af mine lysposer, kan du se dem HER.
HÅBER DU VIL VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar