fredag den 26. september 2014

STYLING AF PLANTER

VOL. 3



styling af planter
Sansevieria plantet og stylet.


Det sidste halv år er det blevet mere og mere trendy, at fylde rigtig mange planter ind i stuen igen...
Og hurra for den grønne trend.... Planterne giver nemlig et godt og sundt indeklima.

Jeg elsker grønne planter, men jeg må indrømme, at jeg er bedst til at passe dem, der ikke kræver så meget vand, og så kan jeg også god lide at style mine planter, så de ser rigtig spændende ud.

Jeg har valgt den plante der hedder Sansevieria. Den er utrolig holdbar, og kan tåle varmen fra radiatoren, nu hvor vi går vinteren i møde. Denne plante er i familie med den der kaldes "Svigermors skarpe tunge", og den er lige så holdbar. Jeg synes bare denne nyere udgave er meget finere.

Jeg har brugt farvede pinde, natur pinde, Jutegarn, sølvvindsel, og knapper til pynt, og her vil jeg vise hvordan jeg har gjort.


                                                                             
sansevieria i potte
Først skal den plantes i en fin potte.
Her har jeg valgt en fin lys mintfarvet.




styling af planter
Jeg har brugt naturpinde og nogle farvede pinde der passer til potten.
Der ud over har jeg også brugt tynd sølvtråd, jutegarn og knapper.




styling af planter
sølvtråd, pinde og jutegarn flettes på tværs af planten.
start med sølvtråden, da den holder de andre ting på plads,
så de ikke glider længere ned af planten.


                                                                             
styling af planter
Derefter er det bare at ligge flere lag på.
Skift mellem de forskellige materialer, og det er meget vigtigt at
pindene og jutegarnet stikker et godt stykke ud til hver sin side.




styling af planter
Skift heletiden mellem søvltråd, jutegarn og de to slags pinde.




styling af planter
Når du har lagt ca. 3 lag på af hver slags materiale, skal du snøre enderne,
der stritter ud til hver side, sammen med sølvtråden.




styling af planter
Så skulle den gerne se sådan ud, og nu skal der arbejdes lodret.


                                                                                 
styling af planter
Her har jeg først stykket de farvede pinde i jorden.
Vigtigt at de følger den retning planten gror.




styling af planter
Så natur pindene, og begge slags er stukket i
skiftevis på begge sider af planten.




styling af planter
Nu har jeg samlet de lodrette pinde i små grupper.
Dem skal du også snøre sammen med sølvtråd.
Du får det flotteste resultat, hvis du samler pindene,
så de er i forlængelse af plantens grene.


                                                                                     
styling af planter
Til sidst har jeg limet knapper på.
Husk at lime på træ pindene og ikke på planten.




styling af planter
Knapperne har jeg sat på i grupper, så de ikke
sidder spredt ud, enkeltvis på planten.
Jorden har jeg pyntet med lidt små fine sten.


                                                                             
styling af planter
Så er den færdig, og et par lys vil gøre sig godt ved
siden af, og hygger, nu hvor vi går den mørke tid i møde.




styling af planter
Her har jeg lavet et stilleben, hvor jeg også har brugt en vase, med et
fingerfilodendron blad, sammen med planten.
Det er altid en godt at gruppere tingene.




styling af planter
Er man den type der SKAL have to af hver, så kan man
også sagten gøre det, med denne plante.



styling af planter
Også med lys :-)




stilleben
Stilleben med to sansevieria, vase med fingerfilodendron
blad og stearinlys.



Husk altid at stikke fingeren langt ned i jorden, for at mærke om planten trænger til vand, inden du vander.
Dette er særlig vigtigt, når den er plantet direkte i skjuleren og når det er en plante, der skal udtørre mellem hver vanding.

Håber du er blevet inspireret, til selv at give dig i kast, med at style dine planter.

Rigtig god fornøjelse.

Lone







Ingen kommentarer:

Send en kommentar