LAMPE AF MELLEMLÆGSSERVIETTER...
Har set så mange fine billeder af lamper, lavet af mellemlægsservietter.....
Så det måtte jeg da prøve.....
Først skal der hækles mellemlægsservietter |
Jeg gik i gang med at hækle mellemlægsservietterne , men må indrømme, at mange af dem har jeg fundet i genbrugsbutikker.
De lamper jeg har set på forskellige blogs, har alle været hvide, men jeg er jo farveglad.... så min blev rød, og passer flot i min stue.
Jeg har brugt røde mellemlægsservietter i forskellig mønster og størrelser. Ledning i pink og orange..... farve- fræk :) |
Jeg købte en meget stor ballon, og har brugt tapetklister til at lime med. Der skal meget klister på, og det er vigtigt at mellemlægsservietterne overlapper hinanden. |
For at ballonen skulle holde den runde facon, blev den lige presset lidt sammen af nogle skåle.
Ellers syntes jeg nemlig at den fik lidt for meget dråbefacon.
I toppen hvor skålene er sat på ballonen, er der ingen mellemlægsservietter. Der er hul, så der kan komme pære og ledning i lampen.
Jeg har brugt det metalstativ, der følger med en rispapirlampe, til at holde fatning og ledning i lampen.
Så skal den bare tørre et par dage, inden den er klar til brug.
Så er den tør og hængt op |
Her med lyset tændt |
Efterhånden som det bliver mørkt, kan man rigtig se det smukke mønster som lampen laver.
Det er da fint :) |
Jeg er rigtig glad for min lampe, særligt det fine mønster den laver på væg og loft.
Så hvis du ligesom mig også længe har haft lyst til at lave en, så er det bare med at komme i gang,
Den er rimelig nem at lave, og resultatet bliver flot.
God fornøjelse
Har du taget ballonen ud ?
SvarSletJa, ballonen er punkteret og fjernet :)
SletKh Lone