lørdag den 21. juni 2014

HAR DU HEKSEN KLAR

TIL SKT. HANS AFTEN!!!!!!!!



Hvis ikke.... får du mit bud på årets heks lige her.



                                                             
Heks til Skt. Hans aften
Heksen til Sankt Hans aften


Hende her, har jeg lavet sammen med  nogle kreative veninder, og hun er klar til at flyve til Bloksbjerg.
Hovedet er lavet først.
Og til det, har vi brugt en nylonstrømpe og en masse vat.
Formen på hovedet er lavet ved at sy og forme hage, øjenhuler, mund o.s.v.
Det samme gælder vorterne :-)))
Øjnene er to store rosiner :)))) og de sorte tænder, klippet ud i papir.
Munden og bryn er tegnet op. Det samme er rynkerne, og vi har, med lidt brun farve, lavet skygger på ansigtet.
Derefter har hun fået paryk og tørklæde på.



                                                                         
Heksehoved
Sådan så hun ud inden hun fik paryk og makeup på.
Tørklædet er med til at holde hovedet i den rigtige facon.




En træpind er stukket op i hovedet og ned i kroppen, som er lavet af tøj, der er stoppet med halm og gamle aviser.




                                                                                     
Heks til Sankt Hans
Heks med røde vinger i stedet for en kost.




Kroppen er lavet af ski undertøj med lange ben og ærmer. Det er stoppet ud med halm og aviser, og hun er så klædt på i en lang sort kjole, sort trøje, støvler, og så har vi givet hende røde vinger, i stedet for et kosteskaft.



                                                                 
Heks til Sankt Hans bålet
Hun er klar til at flyve til Bloksbjerg.




De krogede finger er lavet af ståltråd, viklet med nylonstrømpe, og de lange negle er en slags bambus pinde, der er skåret skråt, så de ligner negle.




                                                                     
Heks til Sankt Hans aften
Lidt uhyggelig ser hun da ud.



Det er egentlig lidt synd hun skal brændes :) men vi laver da bare en ny til næste år.

Håber i alle får en hyggelig Sankt Hans aften.

Lone




tirsdag den 17. juni 2014

VÆRTINDEGAVE

VIL DU SE HVAD DER ER I PAKKEN............




                                                                 
Lækker indpakning
Lækker kreativ indpakning.

I weekenden, var jeg på besøg hos min kusine Susanna, og jeg havde en hyggelig værtindegave med.
Min kusine bor i Skjern og har rigtig mange dyr....blandt andet kaniner som hun, sammen med hendes mand, går til udstillinger og kaninhop med.
De har også hunde, katte, fugle, høns og en hane der hedder Eigil, så da jeg skulle lave en personlig værtindegave til hende, faldt mine tanker straks på et par tegninger.



                                                                  
tegning i ramme
Den første tegning blev en kanin




tegning af hane
Den anden tegning blev af hanen Eigil.





tegninger i ramme
Tegningerne er sat i sorte rammer, og i siderne hvor rammerne
er lidt for brede, har jeg brugt lidt hyggeligt tape.



Min kusine blev meget glad for gaven..... Hun har længe sagt, at jeg godt må komme forbi og tegne lidt på hendes vægge, men jeg tror nu hun er glad nok for, at jeg i stedet har tegnet på papir :)))



Jeg elsker at pakke gaver ind, og synes at indpakningen betyder rigtig meget, når man skal give gaver.


                                                                      
gavepapir
Til indpakningen har jeg brugt 2 forskellig slags gavepapir.




kreativ gaveindpakning
Jeg har også brugt 2 forskellig slags tape, snor og gavebånd.





kreativ gaveindpakning
Træperlerne gør lige det sidste til en krestiv gaveindpakning


Jeg må se at få tegnet et par billeder mere, inden jeg skal på besøg næste gang..... 
Der er jo dyr nok at vælge i mellem :)


Kreative hilsner

Lone





søndag den 8. juni 2014

HÆKLET KATTEKURV

TIL LEO.......



Først skal du lige hilse på Leo...



                                                                   
Leo, min dejlige kat
Leo


Leo er 13 år, og har boet hos mig, siden han var klar til at flytte hjemmefra hans mor. De sidste par år som enekat, ellers har hans søster Sussi også boet her.
Men som det jo desværre gå nogle gange, så blev Sussi syg og derfor er Leo nu enekat :)

Det eneste Leo ønsker sig, hvert år til sin fødselsdag, er en solsort han kan lege med :-)
Men det får han jo selvfølgelig ikke....
Leo er indekat og har derfor aldrig spist en fugl, eller andet fra naturen, men jeg er sikker på han gerne ville, hvis han fik lov :)

Da Sussi og Leo var killinger, var der næsten ikke en dag, hvor de ikke havde væltet et eller andet ned fra vindueskarmen, når jeg kom hjem fra arbejde..... Så de gik også under navnet UROPATRULJEN :-)
Der var virkelig fart på, når de jagtede hinanden gennem lejligheden, og de kunne lege i timevis :)

I dag er Leo som sagt en gammel herre på 13 år, og han lever et helt andet liv nu...
Han sover og daser dagen lang, og der går uger imellem, at han tager en løbetur rundt i lejligheden.


Leo har lige haft fødselsdag, og han plejer altid at få en mus, eller en anden katteting til at lege med, i fødselsdagsgave............. men da han nu daser dagen lang, syntes jeg han skulle have en ny kattekurv.
Så jeg kiggede garnbeholdningen igennem og valgte lidt forskelligt gråt garn.



                                                                     
Hæklet kattekurv
Kattekurv hæklet af forskelligt garn

Garnet er meget forskelligt, så det tyndeste er brugt dobbelt eller tredobbelt, og ellers har jeg bare skiftet garn lidt tilfældigt...... noget er uld, noget er acryl og noget er lidt langhåret, som en puddelhund..... Men jeg kan godt lide at et er så forskelligt.


Jeg har ikke nogen opskrift på kattekurven, men har bare prøvet mig lidt frem.

Først har jeg hæklet bunden  og da jeg vurderede at den var stor nok, har jeg så stoppet med udtagningen, så siderne begyndte at bøje opad.

Øverst oppe har jeg taget lidt ind, så kanten ikke blev for løs.

Siderne kunne ikke rigtig holde sig oppe af sig selv... men det tror jeg de kunne, hvis jeg havde brugt zpagetti garn.....
Det gjorde jeg jo altså ikke, så jeg måtte finde på noget......

Rundt langs kanten...inde i kurven har jeg klippet et aflang stykket bøjeligt plastik, så det passe til kurvens højde (fra en kasse jeg havde købt til opbevaring af støvler... men det kunne også være fra sådan en slags plastik mappe, til at have papir i ).
Det stiver siderne af, og plastik siden har jeg bagefter dækket med et stykke gråt bomuldsstof.

Tilsidst har jeg lige hæklet en ekstra bund til kurven... den holder stoffet på plads og så ligge Leo ekstra blødt.


                                                                       
Kattekurv
Så skal kurven afprøves..




Hæklet kattekurv
Hhhmmm....  synes den så stor ud da jeg lavede den :)







Kattekurv
Leo kan da lige krølle sig sammen og være i kurven :)






Hæklet kattekurv
ha ha ha... stakkels lille Leo... helt krøllet sammen



Jeg må nok se i øjnene, at jeg skal i gang med en ny og lidt større kattekurv.
Jeg synes ellers den så stor ud, da jeg lavede den...... 
Men ok... som mange andre katte, så kan Leo også godt lide at mase sig ned i små kasser, poser eller andet..... nu også i KATTEKURVE.


Hvis jeg får lavet en ny kurv til Leo, skal jeg nok vise den her.


Rigtig god dag til dig.

Lone








torsdag den 5. juni 2014

HÆKLET BILSÆDEOVERTRÆK

TIL GULDKARETEN......



En masse små hæklede firkanter, er blevet til det fineste sædeovertræk til min lille bil.....GULDDÅSEN :-)
Så nu er den så fin, at jeg bliver nød til at omdøbe den til.... GULDKARETEN :)


                                                                       
Hæklet bilsædeovertræk
Små firkanter i mange forskellige farver...
Et godt projekt til alle de garnrester man altid har.





Frikanterne er hæklet sammen med en guldtråd, og jeg har syet stykker af elastikbånd på, som er bundet fast under sædet.
Det sidder ikke så fast som et almindelig overtræk, men jeg kan godt leve med, at det lige skal rettes lidt en gang i mellem, for jeg synes det ser så hyggeligt ud :-)





Bilsædeovertræk
Der er ikke system i farvesammensætningen,
jeg har bare fordelt firkanterne lidt tilfældigt.



Næste bilprojekt bliver nok noget til rattet..... Jeg har nemlig ledt efter de der skindovertræk man kunne få i 70èrne. Som jeg husker dem var det noget med, at man satte dem på rattet og lukkede med tryklåse, men jeg kan ikke rigtig finde dem nogen steder, og jeg er også lidt usikker hvordan de helt nøjagtig så ud.
Jeg må nok selv igang med at lave et...... og jeg tænker rødt skind :-)))))))

Ideer modtages gerne....

På forhånd tak

Lone





tirsdag den 3. juni 2014

LAMPE DIY

LAMPE AF MELLEMLÆGSSERVIETTER...



Har set så mange fine billeder af lamper, lavet af mellemlægsservietter..... 
Så det måtte jeg da prøve.....



Doily lamp
Først skal der hækles mellemlægsservietter






Jeg gik i gang med at hækle mellemlægsservietterne , men må indrømme, at mange af dem har jeg fundet i genbrugsbutikker.
De lamper jeg har set på forskellige blogs, har alle været hvide, men jeg er jo farveglad.... så min blev rød, og passer flot i min stue.




                                                                                 
Lampe af mellemlægsservietter
Jeg har brugt røde mellemlægsservietter i forskellig mønster og størrelser.
Ledning i pink og orange..... farve- fræk :)







doily lamp
Jeg købte en meget stor ballon, og har brugt tapetklister til at lime med.
Der skal meget klister på, og det er vigtigt at mellemlægsservietterne overlapper hinanden.



For at ballonen skulle holde den runde facon, blev den lige presset lidt sammen af nogle skåle.
Ellers syntes jeg nemlig at den fik lidt for meget dråbefacon.
I toppen hvor skålene er sat på ballonen, er der ingen mellemlægsservietter. Der er hul, så der kan komme pære og ledning i lampen.
Jeg har brugt det metalstativ, der følger med en rispapirlampe, til at holde fatning og ledning i lampen.
Så skal den bare tørre et par dage, inden den er klar til brug.



                                                                        


lampe af mellemlægsservietter
Så er den tør og hængt op







doily lamp
Her med lyset tændt







lampe af mellemlægsservietter






Efterhånden som det bliver mørkt,  kan man rigtig se det smukke mønster som lampen laver.



lampe af mellemlægsservietter








Doily lamp
Det er da fint :)


Jeg er rigtig glad for min lampe, særligt det fine mønster den laver på væg og loft.
Så hvis du ligesom mig også længe har haft lyst til at lave en, så er det bare med at komme i gang,
Den er rimelig nem at lave, og resultatet bliver flot.


God fornøjelse

Lone


                                                 

søndag den 1. juni 2014

BADEVÆRELSES MÅTTE DIY

MED BLOMSTER OG KNAPPER....




Hej igen !!!!!

Har lige en god ide der hurtigt kan friske dit badeværelse op...





                                                                           
badeværelses måtte med blomster
Græsplæne med søde blomster



Den grønne måtte faldt jeg over en dag i Tiger, og jeg syntes den lignede en dejlig grøn græsplæne.
Den skulle bare lige pyntes med blomster, så jeg gik straks igang med at hækle dem.
De er lavet i bomuld og jeg har lavet forskellige størrelser og farver.




Badeværelses måtte DIY
Blomster eng 

Blomsterne er syet på sammen med en knap, og jeg har valgt at bruge røde, pink og orange farver, da jeg synes de klæder hinanden godt.
Blomsterne er placeret i 3 små grupper, af forskellig størrelse....(Her overtager min blomsterdekoratør hjerne.... I blomsterfaget  er det nemlig mest rigtig sådan).... Men man skal selvfølgelig gøre lige som man selv synes bedst om :)

Jeg har også syet en kant på måtten, som jeg derefter har hæklet en sød bort  i  hele veje rundt.



                                                                         
Blomstret måtte DIY
Her er en jeg lavede til en gave, hvor farverne er holdt i lilla nuancer.
Hvilket selvfølgelig passede til modtagerens badeværelse :)






Blomstret måtte
Andre farver men ellers lavet på amme måde.



Jeg blev rigtig glad for resultatet, og selv om der er knapper på, så er den stadig dejlig blød at træde på.

Jeg har tænkt på, om den ikke også kunne være rigtig sød til et børneværelse.
Hvad synes du ???


Fortsat god dag, og god fornøjelse med dine kreative projekter :)

Lone


.