MED NYT BETRÆK.....
Jeg ved ikke lige hvorfor, men jeg har altså et eller andet med stole og taburetter....
Hvis jeg havde mere plads ville jeg have rigtig, rigtig mange :)
Måske er det fordi, der skal så lidt til for at lave om på dem, og der er så mange muligheder...
Jeg har for nylig fået et par genbrugs taburetter....
Den orange ville min veninde smide ud, men det fik hun ikke lov til :)
Den står nu i mit køkken , og den orange farve er et frisk pust til grå og sort. |
Betrækket er hæklet i uld. |
Den grønne taburet har jeg fået af min mor, en gang for længe siden.
Nu bruger jeg den som et lille sengebord, og er rigtig glad for farverne :)
Betrækket er hæklet i zpagetti garn |
Den grønne klat i midten forbinder farverne med taburetten. |
Jeg har ikke brugt nogen opskrift men bare hæklet rundt, og når den næsten er stor nok, begynder jeg at tage ind så den buer ned over sædet.
Jeg har syet en snor rundt i kanten til sidst, og efter at jeg har sat betrækket på taburetten, har jeg strammet snoren og bundet en knude..... Det fungerer fint og betrækket sidder rigtig godt fast.
Fortsat god og kreativ weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar