Fødselsdagsgaver til min veninde |
Uhhhhh jeg elsker at pakke gaver ind, og jeg elsker at give gaver der er pakket personligt ind.
Denne lille bunke gaver er til min venindes 40 års fødselsdag.
Hvad der er i pakkerne siger jeg ikke :-) men noget er hjemmelavet, og det vil jeg snart vise på bloggen.
De andre pakker er lidt småting jeg har købt, når jeg lige faldt over en sjov ting, og en gave er købt i Matas.
Jeg har selv pakket alle gaverne ind.... lige bortset fra den gave jeg købte i Matas.
På den har jeg kun skiftet gavebånd.
Jeg synes ellers ofte de pakker rigtig fint ind hos Matas, men denne her var altså for kedelig og upersonlig.
Derfor blev den pyntet med nyt gavebånd, tape, snor, klistermærker og en perle.
De andre gaver har jeg selv pakket ind, og til det har jeg brugt små æsker, gavepose eller gavepapir.
I denne pakke er der noget jeg selv har hæklet :-) og indholdet kommer snart på bloggen.
Et par småting er pakket i disse fine gaveæsker fra Søstrene Grene.
Æskerne er pyntet med henholdsvis orange elastik og pile samt snor og træperler.
Gavepose pyntet med bånd, snor og klistermærker. |
Her er brugte en gavepose og som de andre pakker, er den også pyntet, så den får et personligt præg.
Hvis jeg skal give flere gaver til den samme person, pakker jeg dem altid ind, så de er forskellige.
Ens pakker er kedelige.... Dog pakker jeg dem altid, så de passer sammen, selv om jeg bruger forskellige ting til indpakningen.
Forskellige pakker der passer flot sammen. |
Nu er det jo snart højsæson for gaveindpakning.... og jeg glæder mig :-)
Alle julegaver skal pakkes helt speciel, til glæde for både mig og modtageren :-)
Hvordan pakker du dine gaver???
Håber du er blevet inspireret, så der komme rigtig fine pakker under træet i år.
Efterårshilsner